Kurds.dk> dansk
Komkar
Artikler
Nyheder
Pressemed- delelser
Dansk-Kurdisk politik
Integration
Undervisning og uddannelse
Publikationer
Div.  aktiviteter
Arkiv
Links

Kurds.dk kontakt
Kontakt

Search
Site search
Web search
powered by FreeFind

 

| Dansk | English | Deutsch | Français | Kurdî | Türkçe | Farisî | Erebî |
Kurds.dk > KOMKAR
VEDTÆGTER FOR KOMKAR-DK

§ 1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED:
§ 1.1. Foreningens navn er ”Foreningen af Arbejdere fra Kurdistan i DK” (KOMKAR-DK) 

§ 1.2. Foreningen er landsdækkende og har hjemsted i Københavns Kommune. Den kan danne lokalforeninger rundt om i landet, når det bliver besluttet på generalforsamlingen. 

§ 1.3. Foreningen er medlem af EU’s Migration Forum, EUROKOM (paraplyorganisation for kurdiske foreninger i Europa), Det Kurdiske Initiativ i DK, og kan melde sig ind i andre relevante organisationer

§ 2. FORENINGENS FORMÅL:
 Foreningen har til formål:
  
§ 2.1. At arbejde for en gensidig integration mellem herboende kurdere og den danske befolkning for derigennem at skabe en større tolerance og forståelse. 
          
§ 2.2. At samarbejde med relevante foreninger, organisationer og institutioner såvel i  Danmark som internationalt.

§ 2.3. At arbejde for gensidig oplysning om kurdiske og danske kulturelle værdier.

§ 2.4. At arbejde for at styrke kurderes mulighed for positiv og aktiv deltagelse i det danske samfund.

§ 2.5. At arbejde for at forebygge fordomme, racisme og enhver form for diskrimination i  samfundet.

§ 2.6. At samarbejde med bl.a. danske og dansk-kurdiske venskabsforeninger, der har lignende formål som KOMKAR-DK. 

§ 2.7. At arbejde for medlemmernes interesser og hjælpe med at løse deres daglige problemer i samfundet.

§ 2.8. At arbejde for og støtte kurdernes rettigheder i hjemlandet 

§ 3. FORMÅLETS FREMME:
Foreningens formål søges opnået bl.a. gennem følgende aktiviteter:

§ 3.1. Fælles arrangementer for kurdere og danskere i form af foredrag, filmvisning, kulturudstillinger, debataftener, kulturelle arrangementer, fester m.v.

§ 3.2. Arrangere konferencer, seminarer, panelmøder samt udgivelse af skriftligt materiale, samt lave undersøgelser, rapporter og analyser. 
          
§ 3.3. Efter medlemmernes ønsker at arrangere kulturelle, kunstneriske og sportslige aktiviteter for såvel børn som voksne i form af bl.a. folkedans, undervisning i musikinstrumenter og korsang m.m.
          
§ 3.4. Tilbyde undervisning i kurdisk og dansk, samt andre kurser bl.a. i EDB og internet på brugerniveau. 
          
§ 3.5. Ajourføring af foreningens hjemmeside og udgivelse af et medlemsblad.

§ 3.6. At igangsætte og støtte projekter, der søger foreningens formål opfyldt.

§ 3.7. At være synlig og tage del i samfundsdebatten, når den omhandler kurdernes forhold i Danmark og i hjemlandet.       

Foreningen vil blive finansieret via medlemskontingenter og bidrag, fonde og legater, offentlige midler og overskud fra foreningens aktiviteter. 

§ 4. MEDLEMSBETINGELSER:
§ 4.1. Foreningen er åben for alle, der anerkender foreningens formål og medlemsbetingelser. Medlemskabet træder i kraft, når årskontingentet er indbetalt. Medlemskontingentet og de gældende betalingsbetingelser fastsættes på generalforsamlingen.

§ 4.2. Overtrædelse af medlemsbetingelser finder sted, når et medlem ikke har indbetalt årskontingent i henhold til de på generalforsamlingen fastlagte betalingsbetingelser eller hvis et medlem modarbejder foreningens vedtægter.          
          
Vælger bestyrelsen at udelukke et medlem, kan bestyrelsens afgørelse sættes til afstemning på den førstkommende generalforsamling. Udelukkelse af et medlem kræver mindst 2/3 af bestyrelsen.

§ 5. GENERALFORSAMLING:
§ 5.1. Den ordinære generalforsamling er foreningens øverste myndighed, og afholdes hvert år i januar måned.

§ 5.2. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt af bestyrelsen, som sender indkaldelse til medlemmerne med mindst 4 ugers varsel. Indkomne forslag skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 5.3. Generalforsamlingens beslutninger træffes med almindelig flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Vedtægtsændringer kræver dog 2/3 af de afgivne stemmer. Hemmelig afstemning skal finde sted, hvis bare ét af de tilstedeværende medlemmer ønsker det. Valg til bestyrelsen foregår altid ved hemmelig afstemning. 

§ 5.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende 
          punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Valg af referent
3) Forelæggelse af formandsberetning til godkendelse.
4) Aflæggelse og godkendelse af årsregnskab.
5) Behandling af indkomne forslag.
6) Fastlæggelse af årskontingent.
7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
8) Valg af revisor
9) Evt.

§ 5.5. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller kan over for bestyrelsen bægeres indkaldt med angivelse af motiveret dagsorden, hvis mindst 1/10 af foreningens medlemmer ønsker det. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter den skriftlige begæring. 

§ 6. BESTYRELSEN:
§ 6.1. Foreningens bestyrelse vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Den er efter generalforsamlingen foreningens øverste organ og er foreningens daglige ledelse.

§ 6.2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter. 

§ 6.3. Bestyrelsen konstituerer sig på det første møde med formand, næstformand og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.  

§ 6.4. Bestyrelsen indkaldes og ledes af formanden, i dennes fravær af næstformanden, og der afholdes ca. 12 møder om året. 

§ 6.5. Hvis et bestyrelsesmedlem uden grund ikke deltager i 3 møder på hinanden følgende møder, indtræder suppleanten i bestyrelsen. Suppleanterne kan deltage i bestyrelsesmøderne med taleret, men uden stemmeret

§ 6.6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er tilstede. 
          
§ 6.7. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til løsning af særlige opgaver, såfremt der skulle være behov for det. 

§ 6.8.  Kassereren er ansvarlig for indkrævning af medlemskontingentet fra medlemmerne i henhold til de gældende betalingsbetingelser. Ligeledes skal kassereren modtage og betale regninger, føre regnskab og sørge for foreningens medlemsliste.   

§ 6.9. Intet bestyrelsesmedlem kan gøres personlig ansvarlig for lovligt udførte dispositioner under udøvelse af foreningens interesser.
 

§ 7. REGNSKAB:
§ 7.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. 

§ 7.2. Årsregnskabet udarbejdes af kassereren og de på generalforsamlingen valgte revisorer og forelægges generalforsamlingen til godkendelse i revideret stand.

§ 7.3. Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 11. TEGNINSRET OG FORPLIGTELSER:
§ 11.1. Foreningens formue kan kun bruges til aktiviteter indenfor foreningens formål (se § 2).

§ 11.2. Formanden og kassereren har i fællesskab tegningsretten over foreningens økonomiske midler. I formandens fravær har næstformanden og kassereren tegningsretten i fællesskab. Ved økonomiske dispositioner under kr. 6000 kan kassereren dog have tegningsretten alene. 

§12. FORENINGENS OPLØSNING:
§ 12.1. Opløsning af foreningen kan kun ske på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger, hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for en opløsning. Ved foreningens opløsning, går foreningens formue til de foreninger, der har samme formål som vores forenings. 
 

Vedtaget på foreningens 15. generalforsamling, lørdag den 17. marts 2002.  

 

© KURDS, 2000  |  e-mail/e-posta
KOMKAR, den kurdiske forening i DK.
Nansensgade 30, 1. th, 1366 København K - Danmark
telefon & fax  +45 33 13 75 01
Denne side sidst opdeteret
D. 25/03-2 002
» Aktuelle nyheder