| Oprør i de tyrkiske fængsler
Politiske fangere i fængslerne i Bayrampasa
i Istanbul og i Kurkculer i Adana gjorde oprør mod deres overflytning til
andre fængsler. Fangerne kidnapede fængslsbetjente og ønskede general amnesti
i stedet for tvangsoverflytning til isolations- eller andre fængsler.
Oprøret sluttede først, da regeringen gav
løfte om, at den snart vil komme med et forslag til parlamentet, og da
politi- og fængselsmyndighederne lovede, at de ikke ville bruge vold mod
dem under overflytningen.
I Tyrkiet har regeringen inden for de sidste
2 år talt meget om amnesti. Forslaget herom kom mange gange til parlamentets
retsudvalg, men det nåede aldrig parlamentet. Den tyrkiske koalitionsregering
ønsker at vedtage en amnesti, men partnerne er uenige om, hvor omfattende
den skal være. De tyrkiske politikere er for en general amnesti til mafia-
og kriminelle fangere, men er imod en amnesti for de politiske fangere
og især mod en amnesti, der skal omfatte kurdiske politiske fangere og
tyrkere, som er dømt pga. at have støttet den kurdiske sag.
Imens regeringen kommer med disse løfter
om amnesti, er den på den anden side i gang med at bygge isolationsfængsler
til fangerne eller ønsker at overflytte dem til isolationsfængsler rundt
om i landet. Pårørende til fangerne og NGO’erne arrangerer hver uge demonstrationer
mod isolationsfængslerne. Hver gang bliver de mødt med et politiopbud,
hvor det hele ender med en masse vold og arrestationer til følge.
|