Kurds.dk 
Kontakt

Search
Site search
Web search
powered by FreeFind


 
 

 

| Dansk | English | Deutsch | Français | Kurdî | Türkçe | Farisî | Erebî |
Kurds.dk > Nyheder
FORSKELLEN MELLEM DANMARK OG TYRKIET
 Af Sevki Huseyin Kizilocak
Næstformand for Dansk-Kurdisk Råd
Politiken den 22/11-05
Da jeg hørte den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan i Politikens Hus, undrede jeg mig over, at han snakkede så meget om respekt for forskelligheden, mens han selv ikke har nogen respekt for andre. Han viste i hvert faldt i København, at han ingen respekt har for presse og ytringsfrihed. Anders Fogh Rasmussen og Tayyip Erdogans handling viste at Danmark er en retsstat, og Tyrkiet stadigvæk er en politistat.
 
Efter Erdogans tale i Politikens Hus, ville jeg stille et par spørgsmål om respekt, men der var ikke mulighed for det. Til sidst kunne jeg ikke holde mig tilbage og sagde – uden at have fået lov – ”hvad med respekten for det kurdiske folk?” Han svarede, at han havde respekt for det kurdiske folk, men ikke for PKK. Jeg svarede, at han brugte PKK som en undskyldning og at PKK faktisk styres af den tyrkiske stat gennem deres leder, som sidder i fængsel. Det svarede han ikke på. 
 
Jeg vil stille mine spørgsmål her, og så kan han svare, hvis han vil.
 
Hvis han har respekt for andre, hvorfor kan mindst 20 millioner kurdere så ikke bruge bogstaverne W, Q, og X, hvorfor kan der ikke tales kurdisk til offentlige møder, hvorfor kan der ikke undervises i kurdisk på skoler, hvorfor har kurdere ikke organisations frihed? Hvorfor er der mange retssager mod journalister, forfattere og politiske partier, når de skriver eller taler om kurdernes rettigheder? 
 
Den 9. november 2005 fangede beboerne i den kurdiske by, Semdinli, 3 personer fra den tyrkiske efterretningstjeneste, mens de kastede en bombe ind i en boghandel. To af dem blev løsladt med det samme, - hvorfor? Da folk i byen demonstrerede mod bomningerne, hvorfor skød politiet og militæret på folk og dræbte 5 demonstranter?
 
Hr. Erdogan, jeg kan stille dig tusinder spørgsmål, men der er ikke plads. Vi kurdere vil gerne, at Tyrkiet bliver medlem af EU, men vi ved, at hvis Tyrkiet bliver medlem af EU uden at vores rettigheder accepteres, får Tyrkiet stemmeret og ingen af EU landene kan presse dem til at acceptere noget mere. Hvis du ønsker at Tyrkiet bliver medlem af EU, så er det ikke nok at sige at kurderne respekteres, du er nødt til at lave reformer og i praksis vise, at det du siger er sandt, og du er nødt til respektere pressefriheden og også kurderne. 
 
 

© KURDS, 2000  |  e-mail/e-posta
KOMKAR, den kurdiske forening i DK.
Nansensgade 30, 1. th, 1366 København K - Danmark
telefon & fax  +45 33 13 75 01
» 22-11-05
.
»