| En indlæg
i Berlingske Tidende den 28/10-05
Et svar
i Fügen Oks navn
Af Sevki Huseyin
Kizilocak
Næsteformand
for Dansk-Kurdisk Råd
Korrespondent
for kurdisk-tyrkisk avis Dema Nu
Som kurder
ønsker jeg at Tyrkiet bliver en demokratisk og sekulær stat, der bliver
medlem af EU, men ambassadør Fügen Oks brev til statsminister Anders Fogh
Rasmussen viser endnu en gang at Tyrkiet har langt vej igen. Da jeg i går
så den tomme plads i Berlingske Tidende, som reserveret til Fügen Ok, blev
jeg provokeret at skrive dette opdigtede indlæg i Fügen Oks navn.
Jeg er Fügen
Ok, Tyrkiets ambassadør i Danmark. Berlingske Tidende har bedt mig skrive
en kronik om mit brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg havde
ellers ikke tænkt mig at svare, men da avisen gav mig en tom plads, blev
jeg alligevel provokeret til at skrive dette indlæg.
Sammen med
10 andre ambassadører skrev jeg til statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor Berlingske Tidende vil blande sig i det, lige
som jeg ikke kan forstå at Jyllands Posten skal tegne vores profet. Aviser
skal slet ikke kritisere andre folks religion, profet, Gud eller Allah.
Når den slags sker i Tyrkiet, vil min statsminister skælde dem ud og hvis
de ikke vil høre efter, vil regeringen straks føre retssag mod dem.
Ytringsfriheden
må have en grænse. Jeg kan se, at grænsen for ytringsfriheden i Danmark
er anderledes mit hjemland. Vi har ytringsfrihed i Tyrkiet - alle kan sige,
skrive og tegne, hvad de vil, men det må ikke undergrave staten.
Vi har indført
så stor reformer, at selv kurdere kan tale og skrive på kurdisk, skønt
vi ikke accepterer dem som minoritet. Skønt kurderne kun udgør ca. 20 million
af Tyrkiets indbyggere, giver vi dem en times TV om ugen i det statslige
TV – alligevel vil de også have private TV-stationer. Vi har givet kurderne
mulighed for at tage kurser i kurdisk i private skoler - alligevel kræver
de undervisning i offentlige skoler. Vi giver dem lov til at synge og tale
på deres eget sprog i deres egne hjem – alligevel vil de også synge, tale
og holde politiske møder på offentlige steder. Det vil bruge bogstaverne
w, q og x, skønt de bogstaver ikke findes i det tyrkiske alfabet. Vi er
meget tolerante, men der må være en grænser. Når de vil ikke acceptere
disse grænser, sender vi dem i fængsel, så de på den måde kan lære at kende
grænser. Vi kan ikke give tilladelse til statsfjendtlige eller religionsfjendtlige
aktiviteter.
Aziz Nesin
var en berømt tyrkisk forfatter, der også var kommunist. Han gjorde grin
med Allah hele tiden. Staten behøvede ikke løfte en finger. Vores nationalister
og muslimer tog sagen i egen hånd og brændte ham sammen med mange andre
vantro. Den nulevende tyrkisk forfatter Orhan Pamuk opfører sig på samme
måde som Aziz Nesin. Han siger, at tyrkerne har dræbt halvanden million
armeniere i 1915 og 30.000 kurdere i de seneste år. Han kan ikke bare sige,
hvad han vil. Ytringsfriheden må have en grænse.
Selv om
vi har indført mange reformer for at blive medlem af EU, forlænger EU stadig
flere reformer af os. Det er uretfærdig. Hvorfor kræver man så meget af
Tyrkiet. Tyrkiet er en demokratisk og sekulær stat.
|