Som kurder ønsker jeg at Tyrkiet bliver en demokratisk og sekulær stat, der bliver medlem af EU, men ambassadør Fügen Oks brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen viser endnu en gang at Tyrkiet har langt vej igen. Da jeg i går så den tomme plads i Berlingske Tidende, som reserveret til Fügen Ok, blev jeg provokeret at skrive dette opdigtede indlæg i Fügen Oks navn.

Jeg er Fügen Ok, Tyrkiets ambassadør i Danmark. Berlingske Tidende har bedt mig skrive en kronik om mit brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg havde ellers ikke tænkt mig at svare, men da avisen gav mig en tom plads, blev jeg alligevel provokeret til at skrive dette indlæg.

Sammen med 10 andre ambassadører skrev jeg til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Berlingske Tidende vil blande sig i det, lige som jeg ikke kan forstå at Jyllands Posten skal tegne vores profet. Aviser skal slet ikke kritisere andre folks religion, profet, Gud eller Allah. Når den slags sker i Tyrkiet, vil min statsminister skælde dem ud og hvis de ikke vil høre efter, vil regeringen straks føre retssag mod dem.

Ytringsfriheden må have en grænse. Jeg kan se, at grænsen for ytringsfriheden i Danmark er anderledes mit hjemland. Vi har ytringsfrihed i Tyrkiet - alle kan sige, skrive og tegne, hvad de vil, men det må ikke undergrave staten.

Vi har indført så stor reformer, at selv kurdere kan tale og skrive på kurdisk, skønt vi ikke accepterer dem som minoritet. Skønt kurderne kun udgør ca. 20 million af Tyrkiets indbyggere, giver vi dem en times TV om ugen i det statslige TV – alligevel vil de også have private TV-stationer. Vi har givet kurderne mulighed for at tage kurser i kurdisk i private skoler - alligevel kræver de undervisning i offentlige skoler. Vi giver dem lov til at synge og tale på deres eget sprog i deres egne hjem – alligevel vil de også synge, tale og holde politiske møder på offentlige steder. Det vil bruge bogstaverne w, q og x, skønt de bogstaver ikke findes i det tyrkiske alfabet. Vi er meget tolerante, men der må være en grænser. Når de vil ikke acceptere disse grænser, sender vi dem i fængsel, så de på den måde kan lære at kende grænser. Vi kan ikke give tilladelse til statsfjendtlige eller religionsfjendtlige aktiviteter.

Aziz Nesin var en berømt tyrkisk forfatter, der også var kommunist. Han gjorde grin med Allah hele tiden. Staten behøvede ikke løfte en finger. Vores nationalister og muslimer tog sagen i egen hånd og brændte ham sammen med mange andre vantro. Den nulevende tyrkisk forfatter Orhan Pamuk opfører sig på samme måde som Aziz Nesin. Han siger, at tyrkerne har dræbt halvanden million armeniere i 1915 og 30.000 kurdere i de seneste år. Han kan ikke bare sige, hvad han vil. Ytringsfriheden må have en grænse. 

Selv om vi har indført mange reformer for at blive medlem af EU, forlænger EU stadig flere reformer af os. Det er uretfærdig. Hvorfor kræver man så meget af Tyrkiet. Tyrkiet er en demokratisk og sekulær stat.