For ikke længe siden blev det afsløret, at den tyrkiske stat i lang tid havde haft en plan skjult for offentligheden, som gik ud på at udrydde det kurdiske spørgsmål helt ud af verden, rettere sagt at lægge låg på den kurdiske frihedsbevægelse. Planen, der i sin tid blev godkendt af Statens Sikkerhedsråd, hed den "hemmelige aktionsplan". Den kom frem i lyset, da regeringen gav tilsagn om at udføre den i livet, men alligevel er der meget, som man ikke kender noget til endnu. Som det kan ses udfra dens indhold, er også denne plan en lignende plan, som blev gennemført over for kurderne efter den kurdiske opstand under ledelse af Sheik Said i 1925. I modsætning til planen efter 1925, er der i denne plan blot tilføjet nogle nye punkter. Nogle af de punkter, som man er kommet i besiddelse af er som følger: 
 

1). At udrydde det kurdiske sprog.
At åbne tyrkiske sprogkurser for både kurdiske mænd og kvinder.

At forøge antallet af kostskoler i Kurdistan, så kurdiske børn kan komme væk fra deres familier og glemme rødder og modersmål.

At der fortsat skal være forbud mod kurdisk radio og TV udsendelser, samt at der skal sørges for, at tyrkisk radio og TV høres og ses over hele Kurdistan for at folk kun skal høre tyrkisk. 

At der skal arrangeres flere tyrkiske musikkoncerter og teaterspil i Kurdistan, samt at tyrkiske forfattere og digtere m.m. ofte skal besøge Kurdistan for at tyrkisk kultur skal spredes i  hele Kurdistan, samt for at tiltrække kurdernes interesse for det tyrkiske sprog og den tyrkiske kultur.

 2). Vedr. reducering af antallet af kurderne i Kurdistan:
Deportationer er en måde for at reducere kurderne på. Alene i løbet af de sidste 15 år, er der blevet tvangsforflyttet ca. 4 mio. kurdere fra deres hjem og ejendom på grund af den beskidte krig i Kurdistan, og regeringen giver dem nu heller ikke tilladelse til at vende tilbage til deres landsbyer og byer igen, på trods af at krigen er ophørt.

Den kurdiske befolkning forhindres ikke i at flygte fra Tyrkiet, men hjælpes derimod af selve staten til at flygte  til ulandet, fordi regeringen ønsker at tømme Kurdistan for kurdere. Dette føres ud i livet ved, at kurderne (ikke alene fra tyrkisk Kurdistan, men også fra andre dele af Kurdistan) sættes i nogle forældede store skibe i de store byer som Izmir og Istanbul, samt i andre havne og sendes til Europa  (til Grækenland og Italien) af den tyrkiske mafia med den tyrkiske regerings tilsagn og støtte, for hvordan kan så mange mennesker ellers kunne forlade de tyrkiske havne, som normalt  bevogtes af militæret døgnet rundt, hvis ikke mafiaen og staten samarbejder med hinanden  på dette område? Torsdag den 9. november 2000 kom der igen et skib fra Tyrkiet til Italien med over 1000 flygtninge, hvoraf  hovedparten igen var kurdere. Det er langt fra sandheden, at de tyrkiske myndigheder gang på gang benægter 
over de europæiske lande, at de har noget med flygtningestrømmen at gøre. 

På grund af det store GAP-dæmpningsprojekt vil mange landsbyer og provinsbyer i området komme under vandet. De kurdere, der boede i dette område, har ikke måttet købe jord i området på grund af projektet, hvorefter mange af dem blev nød til at flytte, men nu planlægger de tyrkiske myndigheder at tømme endnu flere landsbyer og opfordrer og støtter i stedet tyrkere til at flytte til disse kurdiske områder. Dette om at bosætte tyrkere i Kurdistan har også været vedtaget i de tidligere planer. 

Det er værd at bemærke, hvad staten har tænkt sig at gøre for at reducere antallet blandt kurderne. Der føres kampagner i Kurdistan, hvor der bliver uddelt præventioner gratis. Myndighederne opfordrer kurderne til ikke at lave flere børn, eller der spredes rygter om at de vil blive straffet, hvis de  laver flere børn. Disse planer gøres på mange forskellige måder. Nogle af dem gøres helt åbent, mens andre planer udføres hemmeligt. For eksempel giver kurdere gratis fødselskontrolmidler - de er ikke gratis i tyrkiske områder - eller putter medicin i fødevarer i de kurdiske områder for at forhindre kurderne i at få børn. 

3). Sørge for at kurdere skal elske den tyrkisk stat:
Det tyrkiske militær har brugt vold og kugler mod kurdere i mange år. Det ved derfor, at kurderne aldrig nogensinde har betragtet det som deres ven, eller at kurderne aldrig har betragtet den tyrkiske stat som deres egen stat. I de sidste 20-30 år steg kurdernes had til staten yderligere. Derfor søger den tyrkiske stat nu nye veje og måder for at vinde  kurdernes tillid og sympati for staten. De mange kampagner, som de fører i Kurdistan i dag  med henblik på at få kurdernes sympati for militæret og få kurderne til at støtte den  kemalistiske stats ideologi. 

Som følge af den nye taktik fra statens side, er militæret nu begyndt at arrangere brylluppsfester og andre festligheder for kurderne for at vinde deres sympati, men folk deltager i festerne af angst og ikke fordi de kan lide militæret. Desuden har de tyrkiske skuespilleres, musikeres, forfatteres, digteres osv. arrangementer i Kurdistan været en del af kampagnen for at få kurdernes sympati for staten. 

 4). For at den kurdiske nationalbevægelse gøres svag er der tiltænkt følgende:
Den nationale følelse har udviklet sig meget i det kurdiske samfund inden for de seneste 30-40 år. Kurderne er blevet meget mere bevidste om deres nationalitet, land, historie, sprog og kultur. Kampen om frihed er taget yderligere til. Den tyrkiske stat har selvfølgelig fulgt og følger stadig denne udvikling nøje og vil derfor gøre alt for at ramme den kurdiske bevægelse hårdt og dermed tilintetgøre det kurdiske spørgsmål helt ud af verden. 

Den tyrkiske stat er nu også klar over, at dette ikke mere kan gøres ved hjælp af brugen af vold og undertrykkelse. Den forsøger at finde andre måder og metoder til at knuse den kurdiske bevægelse på og lægger meget vægt på den ideologiske bevægelse og propaganda, som altid har bygget på løgne og demagogi. 

Efter at Öcalan begyndte at samarbejde med den tyrkiske stat, er staten begyndt at bruge ham mod kurderne og via ham  få kurdernes sympati for staten. De tillader, at Öcalan udtaler sig til medie om at ”den tyrkiske stat er demokratisk og at kurdere bør samarbejde med staten i stedet for at arbejde mod Tyrkiet både i landet og i ulandet”. 

5). At provokere kurderne mod hinanden: 
Der skal bruges stammer, religiøse sekter, sprogdialekter til at provokere kurdere mod hinanden. Dette skal gøres på sådan en måde, hvor de kurdiske klanere kommer i konflikt med hinanden og bekæmper hinanden. For at gennemføre dette, vil staten støtte enkelte kurdiske personligheder økonomisk, som så skal fremprovokere til krig mellem visse klanere, religiøse sekter og sprogdialekter. 

6). Med henblik på at påvirke kurdisk ungdom: 
Kurdisk ungdom skal påvirkes til at holde sig væk fra nationalfølelsen og politik og i stedet påvirkes til at interessere sig for tyrkisk fodbold og musik.

7). Vedr. frihed i Sydkurdistan:
Kurderne har livet i en form for frihed i Sydkurdistan (irakisk Kurdistan) siden Golfkrigen. Tyrkiet er bange for, at dette  vil påvirke kurderne i Tyrkiet. Derfor bruger det alle mulige midler til enten at Irak eller Tyrkiet kontrollerer området. De bruger turkmenerne og PKK mod irakisk Kurdistan for at forhindre kurderne her til ikke oprette en stat.