I rapporten bemærkes det, at antallet af lukkede NGOer,  de politiske organisationer og medier er steget fra 9 til 18, de total dømte steget fra 11 år til 53 år og straffede personer, som sidder i fængsel steget fra 120 til 123 personer.

Ifølge Rapporten:
Antal dræbte af "ukendte gerningsmænd":   98
Antal dræbte under tortur, arrestation eller uden retssag: 112
Antal dræbte i kamp med våben: 109
Antal angreb mod civile: 43 dræbt og 61 sårede
Antal forsvundne: 7
Antal torturerede: 406
Antal arresterede: 21.866
Antal anholdte: 1463
Antal trusler og voldelige handlinger: 273
Antal voldelige handlinger i fængseler mod dømte: 67

Krænkelser mod ytrings- og organisationsfrihed 
Brændte og bombarderede: 94
Lukkede medier: 58
Razzia mod NGO, politiske organisationer og medier: 98
Forbudte og beslaglagte medier: 211
Ønsket dømt : 1024 års fængsel
Dømte til fængsling: 449 år og 11 måneder
Dømte til pengebøder: 157 million tyrkisk lira
Personer i fængsel: 123

Tyrkiet er nu kandidat til EU og vil meget gerne blive medlem i EU. Men samtidig med det vil Tyrkiet hverken demokratisere landet eller give kurderne deres rettigheder. Tyrkiet har før lovet EU, at det vil demokratisere landet, men indrømer ikke rettigheder til kurderne. Menneskerettighedsrapporten  viser, at der stadig ikke er sket forbedringer med hensyn til menneskerettighederne i Tyrkiet, siden landets kandidatur til EU-medlemskab officielt blev anerkendt sidste år. 

Tyrkiet nægter stadig kurdernes rettigheder, men for at kunne blive optaget i EU, vil det måske lave nogle små ændringer til sidst som rent spil for galleri for at kunne overbevise EU om, at kurderne i virkeligheden har fået det, som de har været ude efter. På den måde vil de slå to fluer med et smæk, nemlig at de for det første ved hjælp af deres spil for galleri vil overbevise EU om, at landet har forandret sig i retning mod demokratiet, hvorefter de så vil blive optaget i fællesskabet, og for det andet vil de "med deres små ændringer" underkue det kurdiske spørgsmål. 

For at kunne opnå dette sit mål, vil Tyrkiet bruge PKK og dets, Abdullah Öcalan i dettes spil. Som situationen er i dag, har Tyrkiet den fulde kontrol over Öcalan, som så stadig har over sit parti, PKK, der så har over deres tilhængere. PKK og Öcalan er i dag blevet til talerør for Tyrkiet, og alt tyder på, at Tyrkiet vil bruge dem mod den kurdiske nationalbevægelse ved en mulig konference om det kurdiske spørgsmål til at sige, at " kurderne har deres rettigheder i Tyrkiet og landet er for både kurdere og tyrkere". Tyrkiet brugte efter 1. Verdenskrig lignende metoder over for europæerne om det kurdiske spørgsmål ved at bruge nogle kurdiske forrædere til at overbevise dem om, at kurderne ikke ønskede nogen særrettigheder, men at de derimod hellere ønskede at leve sammen med deres tyrkiske "brødre" i et Tyrkiet, der skulle være for både kurdere og tyrkere. Med hjalp fra disse forrædere var det kurdiske spørgsmål tilintetgjort engang for alle. I dag er Tyrkiet ved at lade historien gentage sig, og denne gang ved hjælp af Öcalan og hans parti PKK.

Kurderne er ikke imod Tyrkiets medlemskab af EU, men EU skal også gøre det klart og tydeligt for Tyrkiet, at landet ikke kan blive medlem, hvis ikke de forbedrer menneskerettighedesforholdene i landet, samt acceptere kurdernes grundlæggende rettigheder. EU bør se Tyrkiets spil for øjnene og ikke lade sig føre bag lyset af Tyrkiet.